lørdag den 15. januar 2011

Håber de fleste har overlevet

Jeg har lige været en tur rundt i haven, men det var svært at se, hvordan det hele egentlig har det. Det var for vådt og sammenklasket. Jeg kunne dog se, at en del buske - herunder roser - var knækket noget under vægten af tøsneen, der nu er fremherskende. En af de roser, jeg er særligt nervøs for, er Charles de Mills. Jeg flyttede den for 1½ år siden - troede den gik ud - men den kom lige så stille i gang sidste sommer, dog endnu kun med nogle lidt spinkle grene og uden blomster.
Hvad mon sådan et halvt tons sne gør ved sådan et stakkels skravl. Jeg troede ellers, at det skulle være i år, den rigtigt skulle komme sig og blive stor og flot igen. Det var desværre nødvendigt at flytte den, da den kæmpede alt for meget med en dejlig stor flot Ghislande de Filigonde. Hvis galt skulle gå, må jeg jo anskaffe mig en ny. Så kunne jeg måske også lige kigge på nogle andre nye rosenbekendskaber..........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar