Hvad lidt frisk luft kan gøre

Jeg hører til dem, der lidt for tit har arbejdsrelaterede opgaver, der skal klares i weekenden. Ja, jeg ved det godt: dårlig planlægning, men jeg er nok ikke den eneste, der ryger i den fælde. Nu er forberedelses-arbejde grundlæggende ikke af det dårlige for mit vedkommende. Det foregår bare indendørs i vinterhalvåret. I den varmere del af året er det lettere at sætte sig udenfor, især når man har trådløst net - hurra for det.
Jeg tror heldigvis, at jeg lige nu har gjort mig fortjent til en dejlig pause, og den vil jeg benytte til at gå ud i haven og forestille mig, hvordan der vil se ud om nogle måneder, når nogle af mine nye haveidéer er blevet ført ud i livet, og det hele blomstrer og dufter, solen skinner og der snart er kaffe under parasollen. Måske kunne jeg starte med at tage en kop kaffe med på rundturen. Bare for at komme i stemning.

En laaaaaaaaaang liste

Jeg sad i går aftes og så på frø - både et-årige, 2-årige og stauder - og ønkselisten blev meget lang. Der skal måske nok vælges lidt ud. Det er bare så svært, når man føler sig som et barn i en slikbutik. Det relativt milde vejr, der er i øjeblikket gør det ikke lettere at lade være med at længes efter de kommende planter.

Nu skal der bestilles

Nu skal der bestilles frø. De tidligere år er jeg gået på den lokale planteskole, for at se, hvad der nu var. Enkelte planter, har jeg været sikker på, skulle være i haven, men ellers ikke så struktureret, men sidste år gravede jeg (i hånden!) det meste af en græsplæne op til en række aflange ret smalle bede, og her skal der gås amok i sommerblomster sammen med stauder og småbuske. Jeg har kig på nogle forskellige nye sommerblomster, der skal bestilles over nettet, og jeg glæder mig allerede til at se de små nye planter stå i mit nye drivhus, som stod færdigt i maj sidste år. Det bliver altså første år, hvor der for alvor er plads til en masse så og spire kasser fra det tidlige forår.

Håber de fleste har overlevet

Jeg har lige været en tur rundt i haven, men det var svært at se, hvordan det hele egentlig har det. Det var for vådt og sammenklasket. Jeg kunne dog se, at en del buske - herunder roser - var knækket noget under vægten af tøsneen, der nu er fremherskende. En af de roser, jeg er særligt nervøs for, er Charles de Mills. Jeg flyttede den for 1½ år siden - troede den gik ud - men den kom lige så stille i gang sidste sommer, dog endnu kun med nogle lidt spinkle grene og uden blomster.
Hvad mon sådan et halvt tons sne gør ved sådan et stakkels skravl. Jeg troede ellers, at det skulle være i år, den rigtigt skulle komme sig og blive stor og flot igen. Det var desværre nødvendigt at flytte den, da den kæmpede alt for meget med en dejlig stor flot Ghislande de Filigonde. Hvis galt skulle gå, må jeg jo anskaffe mig en ny. Så kunne jeg måske også lige kigge på nogle andre nye rosenbekendskaber..........

Jorden dukker op igen

Igennem meget lang tid har jorden i haven været dækket af et tykt lag sne, og det har ind imellem været MEGET koldt. På det sidste er temperaturen faldet, og lige i øjeblikket regner det, så måske kan man i morgen gå ud og se, om der sker noget i haven. Der plejer at være lidt vintergækker på vej nu, og de har jo været beskyttet af sneen, så måske står de og gemmer sig.
Man må dog hellere have de lange gummistøvler på, for det er formodentlig nærmest sumpet - især i den bagerste del af haven.

Der kom en bog

Sådan så den ud - bogen der fik det hele i gang. Jeg fik den i forsinket fødselsdagsgave i slutningen af juni måned for snart 5 år siden, og jeg læste og læste i den hele den følgende weekend. Derefter måtte jeg bare begynde at befolke min have med nogle af de store rosenpersonligheder, der var beskrevet. Bare navnene: Felicité Parmentier, Comte de Chambord, Duc de Cambridge. Men det bedste var de lovede dufte og kronbladenes sarte silke. Der var de enkelte og de meget fyldte. Begge indtagende på deres måde.
Det var godt, jeg fik den bog.

Min førstefødte

Jeg har længe gået og haft lyst til et sted, vor jeg kunne samle alle nye og gamle tanker omkring min elskede have, der både er min legeplads, farvepalet, duftsymfoni og terapeut.
I øjeblikket er mine forårsfornemmelse lige vågnet, og jeg har det med at falde i staver over billeder af flotte haver, nye blomster eller grønsager eller bare nogle gamle sager, der kunne finde en plads i haven.